Erindringsdans®
Erindringsdans
Ved de fleste demenssygdomme er den svigtende hukommelse ofte forbundet med nedsat evne til at lære nyt, hvorimod almen viden f.eks. skolelærdom og motoriske færdigheder, der er indlært i barndommen, vil være intakt i betydelig længere tid. Denne kombination af gode hukommelsesmæssige ressourcer fra barndommens gøremål og gode fysiske færdigheder gør dans til en yderst velegnet aktivitet hos ældre mennesker med demens. Desuden skaber dans glæde, en fælles oplevelse og tillader fysisk kontakt på en naturlig måde.
Demenskonsulenten har udviklet et koncept, der tilbyder dans til ældre med demenssygdom. Konceptet består af forudgående undervisning i demens og kommunikative redskaber til personalet samt et aftalt antal dansesessioner af 1 times varighed i samarbejde med professionelle danseinstruktører.
Demenskonsulenten formidler kontakten mellem plejehjem eller dagcentre og danseinstruktører.
|
|
|
|
ERINDRINGSDANS I TV
Se indslag fra Møllehuset, København i TV2 Nyhederne. 5. December 2011 kl. 19
Se indslag her.

|
|